PPS Nyhedsbrev 1-2009

 

"Work Smarter"

 

- et godt mantra for 2009

 

Besparelser, Optimering, CO2-bevisthed ...


- ordene er mange, og de er vigtige i 2009, hvor verdensøkonomien stadig puster os i nakken.

Et af de aller vigtigste fokusområder er omkostningsbevisthed i produktionen.  Og selv små investeringer kan give hurtige besparelser. PPS kan som jeres sparrings-
partner gratis og uforbindende give gode forslag til "Work Smarter"-metoder!

I har produktionserfaringerne - vi har de teknisk erfaringer, og kan fortælle en masse om besparelser, optimering og forbedringer af "Det grønne regnskab" - lad os sammen give krisetiderne "baghjul"...

 


 

 


Optimeret produktionsproces giver hurtige besparelser!
   
PPS har en lang række forslag og ideer til, hvordan vore kunder kan optimere og producere smartere - og samtidig både spare på økonomien og miljøet.

Lad os mødes ganske uforbindende, og gennemgå jeres produktionsprocesser, og lad os sammen "Work Smarter".

Nedenfor nævner vi blot 3 eksempler:




 


 

 

Spar penge på din indpakning...


Print først på pakkematerialet når det skal anvendes, gør fx dit pakkemateriale landespecifikt i sidste øjeblik - og spar samtidigt miljøet.

DOD - Drop On Demand - en ny teknologi som gør det muligt at printe på neutralt pakkemateriale efterhånden som materialet skal anvende i produktionen.
Etiketter, æsker, færdige blister, indlægssedler mv. kan nu printes i den løbende produktionsproces, i stedet for at ligge færdigtrykt på lager.

 

Sammen med Hapa, som er verdens største producent af folieprintere, har vi nu mulighed for at tilbyde vore kunder en teknologi som giver væsentlige besparelser og mulighed for at arbejde miljøansvarligt, og det er væsentligt, i disse tider, hvor vi alle aktivt skal bidrage til nedbringelsen af CO2-udslippet.

Slut med at destruere betydelige mængder tiltrykt pakkematerialer hvert år, fordi det enten er blevet for gammelt, har fået ændret tekst eller layout, eller blot fordi, der simpelthen er købt for meget tiltrykt materiale hjem til produktionen.

Ofte anvendes samme karton men med flere variationer i trykket, pga. landespecifikke oplysninger. En kendsgerning som betyder, at nogle variationer skal laves i et begrænset antal – måske endda under minimumsordrestørrelse for et layout.

Et af de meget omtalte buzz-ord, i den finansielle krise, er ROI, eller Return Of Investments. Det er en kombination af den investerede kapital samt hvor hurtigt investeringen betaler sig tilbage. Besparelser på produktionsomkostninger giver en hurtigere ROI, men vigtigt er det naturligvis, at investeringen i forbedringer tjener sig hurtigt hjem igen – og det gøres hurtigt med DOD.
 
Ny besparende teknologi til den løbende produktion.
Generelt for de nye printere, der er baseret på Drop On Demand princippet gælder, at der er tale om digitalt tryk i meget høj kvalitet. Og som tidligere benytter Hapa sig af UV farve, der giver et tryk uden brug af opløsningsmidler, og med mulighed for tørring på ikke sugende materialer. Serien af DOD printere kan således printe tekst, symboler, matrix- eller stregkoder samt variable data på færdige blisterkort, kartoner og som noget helt nyt også på etiketter helt op i 4-farvet tryk ved brug af CMYK princippet. Printeren kan leveres til print fra rulle til rulle, eller til montering direkte i forbindelse med et etiketteringsanlæg.

En påfaldende gevinst er også, at når der kommer ændringer til tekster på pakkematerialet, kan disse ændringer indføres omgående – ingen ventetid på nyt materiale fra trykkeriet.

Hvilke parametre giver miljøansvarlighed?
Når direkte tiltrykning anvendes i stedet for det fortrykte pakkemateriale kan følgende Co2-lettelser og materialebesparelser påpeges:

Ingen spild på indkøb af for meget fortrykt materiale, som ikke anvendes
Ingen transport af fortrykt pakkematerialer fra trykkeriet, som ikke nvendes
Ingen transportomkostninger på fortrykte materiale som skal til destruktion
Ingen påvirkning af miljøet ved destruktionen af for meget indkøbt materiale

Hertil kommer at den interne logistik bliver mere enkel, og at der kan opnås en bedre indkøbspris på større mængder af neutralt pakkemateriale.

PPS hjælper gerne med beregning af ROI.

 


 


 

 

Planlagt og regelmæssig service betaler sig...


Forebygger uhensigtsmæssige stop og dyre teknikertimer.

Flere og flere kunder har bedt PPS om at stå for en løbende service og vedligehold af deres linier. Det er en vigtig faktor for vore kunder at undgå produktionsstop, dels for at kunne optimere den løbende produktion, men også for at kunne øge produktionstilgængeligheden til linierne. (OEE).

Mange virksomheder effektiviserer og ”slanke” organisation i denne tid, en af konsekvenserne er, at det disponibele teknisk personale anvender arbejdstiden til at holde produktionen 100% i gang. Produktionen havner herefter ofte i den situation, at mere og mere tid - og stadigt flere kræfter bruges på at afhjælpe akut opståede problemer og bekostelige produktionsstop. Men flere og flere erkender, at det kan betale sig, at afsætte ressourcer til forebyggende vedligehold.

For netop regelmæssig vedligeholdelse og service ER en rentabel forretning for producenten. Rentabelt fordi det fører til færre stop under igangværende produktion og mindre behov for at få akut hjælp fra forskellige maskinleverandører. Planlagt service og vedligeholdelse giver også en mere effektiv udnyttelse af personale, både interne og eksterne. En effektivitet, som direkte afspejles i lavere omkostninger.

Men et godt planlagt og grundigt udført periodisk vedligehold er også en fordel for PPS. Mængden af pludselige nedbrud mindskes, og dermed reduceres behovet for akut hjælp væsentligt. PPS kan derfor langt mere effektivt planlægge arbejdsdagen for vore tekniske medarbejdere.

Kontakt PPS for yderligere information



 


 

 


Minimer omkostningerne til kasserede produkter...
 
Sepha PacScan - Leak testing the easy way 
At
teste emballage for tæthed er for de fleste af vore kunder en ganske naturlig aktivitet. Traditionelt anvender mange blåbad. Men der findes en langt mere enkel og effektiv måde at gøre dette vigtige check på. Sepha PacScan udfører denne test på et minimum af tid, og med de bedst mulige resultater.

Her forklares hvordan du kan gøre dit lækagetjek i produktionen effektiv og minimere omkostningerne i forbindelse med kasserede produkter:


Når vi normalt taler om test af indpakninger såsom poser, flowpacks, stickpacks og lignende produkter, tænker de fleste på blåbad. Det er en udbredt metode for afprøvning af tæthed af emballering af alle typer. Men metoden har mange ulemper, her kan nævnes to af de vigtigste.

Den første ulempe ved metoden er, at den i praksis ikke er muligt at validere. Det kan enkelt begrundes med, at testen normalt foregår som en vurderingssag fra operatørens side, når testen er udført. Det er dermed operatørens afgørelse, om pakke lever op til den forventede standard. Her er altså ikke tale om en objektiv måling udført af et måleinstrument.

Den anden ulempe er, at blåbad-metoden medfører øgede omkostninger på grund af
nødvendig kassation, af et ellers fuld ud anvendbart indhold. Afhængigt af værdien af den producerede vare, og hvor ofte testen gøres, kan det udgøre en betydelig meromkostning i produktionen hvert år. Desuden belastes miljøet unødigt ved destruktion.

Alternativer til blåbad
Der er alternative metoder, der alle er ikke-destruktive. En metode er at bruge den såkaldte "vakuum henfald". Produktet er placeret i et kammer, der sættes under vakuum. Efter en stabiliseringsperiode måles, om undertrykket ændres. Hvis undertrykket i kammeret formindskes kan man antage, at luften siver ud fra pakken(erne) i kammeret. Det er en metode der er egnet til emballage af hårdt materiale så som flasker, glas og hætteglas. For emballage af bløde materialer kan metoden benyttes til at finde små huller. Men hvis pakken har et stort hul bliver trykket i og uden for emballagen det samme, idet luften hurtigt suges ud af pakningen. Såkaldte "gross-holes" er ikke fundet. I betragtning af den risiko, der er ved metoden, er den blevet fravalgt af mange.

En anden metode, der anvendes ved Sepha er "vakuum - laser". Med hjælp af laser afstandsmåling kontrolleres højden af pakken før trykket sænkes i kammeret. Derefter måles, hvor meget pakkens overflade hæver sig, når trykket er reduceret. Hæver overfladen sig ikke, har man fundet et "gross hole". Efter en stabilisering fortsættes målingen af højden for at se, om højden reduceres. Et evt. huls størrelse afhænger af hvor hurtigt højden falder. Denne metode anvendes til kontrol blisterkort. Den giver meget detaljerede oplysninger om blisterboblerne der eventuelt er utætte. Ulempen er, at den metode, selv om det virker, bliver det meget dyrt i forhold til den tredje metode.

Den sidste metode, der er beskrevet her en såkaldt "force decay." Det betyder, at man måler det tryk der opstår, når en pakning udvider sig, og udsættes for et undertryk. Trykket måles ved hjælp af en vejecelle som reagerer når den påvirkes af en pakning der forsøger at udvide sig. Metoden kan finde både "gross holes" (der ikke giver nogen udslag på vejecellen) og de mindre huller, der giver anledning til pres mod vejecellen. Dette er den metode, der anvendes i Sepha PacScan.

Brugen af "force decay" er ikke enestående for Sepha. Det er en godt dokumenteret metode, der bruges af mange forskellige producenter. Men som sædvanlig har Sepha forfinet metoden. Anlægget er meget nemt at bruge og kræver kun et par minutters uddannelse af operatøren.

Den består af et trykkammer med fire målepunkter som standard. I kammeret placeres en formatdel, der er tilpasset det emne, der skal testes. Formatdelen har 2 funktioner. Dels skal den stabilisere emnet så målingerne bliver troværdige og repeterbare. For det andet mindsker formatdelen den mængde luft, som skal suges ud, og dermed forkortes testtiden. Det tager mindre end 30 sekunder at skifte formatsæt.

Når emnerne er på plads lukkes maskinens låg og operatøren starter testen med et tryk på touch-panelet. Testen starter, og omkring 30 sekunder senere vises resultatet på skærmen. Operatøren kan se, hvilket emne, der er utæt samt størrelsen af det hul, det er.

Med ovenstående kan vi drage nogle vigtige konklusioner:


Testmetoden er meget enkel for operatøren.
Testen er fuldt validerbar.
Testen er "ikke-destruktiv", hvilket betyder, at omkostningerne minimeres, kun defekte pakker kasseres.
Testmetoden er hurtig, hvilket betyder, at eventuelle problemer kan opdages tidligere og dermed kan antallet af kasserede produkter reduceres.
Testmetoden er hurtig, hvilket betyder, at kontrol kan foretages ofte.

Kontakt os på PPS. Vi fortæller gerne mere om, hvordan du kan gøre dit lækagetjek effektivt og minimere omkostningerne i forbindelse med kasserede produkter.

 

 

 


 

 

Kontakt PPS A/S
Professional Packaging Systems A/S

Hovedkontor:

Bregnerødvej 148A
DK-3460 Birkerød
Denmark

Danmark - Tel.: +45 45997980
Sverige - Tel.: +46 42146550

www.pps.as      

     



news@pps.as